Nye hørvarer i butikken.

Jeg er så glad for, at jeg nu er begyndt at forhandle 100% hørvarer fra det 100år gamle damask væveri Klassbols i Sverige.



Væveriet er et familiefortagende der i generationer har lavet produkter af særlig høj kvalitet. I dag samarbejder væveriet med en række anerkendte designere, bl.a. danske Hanne Vedel. Ved sådanne samarbejder forener væveriet det klassiske håndværk med det moderne udtryk. Alle Klässbols produkter er miljømærket og kan findes alle steder i verden. Væveriets eksklusive hørduge og -servietter er blandt andet en del af den prestigefyldte Nobelpris middagsdækning, og da Kong Carl Gustav kunne fejre sit 20-års jubilæum som regent, var det svenske folks gave til kongen håndvævede duge fra Klässbols Linneväveri, bestilt af den svenske rigsdag og regering. Pt. består mit sortiment af møbelstof, puder, viskestykker, dækkeserivetter, mundservietter og dinner for two løbere i nogle forskellige designs. Men jeg kan bestille alle Klässbols produkter hjem til dig. Kom ned i butikken og se og mærk den lækre kvalitet, den er simpelthen ikke til at komme udenom. Perfekt som gave med priser fra 198kr.


Helsingørsgade 10, 3400 Hillerød - tlf.: 2864 0997, anne@annefranch.dk. Cvr. 32496970. Åbent tirs-lørdag efter aftale.